Få hjælp ved dødsfald

Når man mister en person, man elsker, kan smerten hurtigt overskygge alt andet. Livet føles som om, det går på standby, og hjernen stopper med at tænke. Den første tid op til begravelsen kan godt føles som den sværeste og mest uoverskuelige.

Både på grund af den overskyggende smerte, men også på grund af alle de praktiske opgaver og spørgsmål, der pludselig melder sig. Det er en tid, hvor man har brug for at være sammen med nære og kære.

Vi kan ikke tage smerten fra dig, men hos Houen & Hyldgaard Begravelsesforretning vil vi gerne sammen med dig, tage os af alle de praktiske gøremål i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Vores begravelsesforretning ligger i Hjørring, og vi hjælper til ved dødsfald i hele lokalområdet, både i Hirtshals, Vrå, Løkken, Sindal, Tårs og opland.

Så behøver du kun at koncentrere dig om det, du har overskud til.

Vi hjælper med praktiske opgaver i forbindelse med dødsfald

Ved dødsfald er der mange praktiske opgaver, der pludselig skal tages hånd om. Der skal for eksempel ordnes papirer og forskellige institutioner skal have besked. Og så kommer der alt det praktiske med selve dagen for begravelsen eller bisættelsen.

Vi hjælper med at finde ud af, hvad der skal gøres af disse praktiske ting og papirarbejde og gør meget af det for dig.

Vi skal nok også huske at komme ind på emnerne under samtalen med dig, hvis du selv glemmer noget af det.​

Ved dødsfald skal der:

  • Besluttes om afdøde skal begraves eller bisættes
  • Vælge kirke og kirkegård
  • Vælge kiste og evt. urne
  • Aftale med præst
  • Evt. vælges blomster til kisten og kirken
  • Evt. dødsannonce i avisen
  • Evt. arrangeres kaffebord efter ceremoni
  • Udfylde dødsanmeldelse.
  • Indhente dødsattest til begravelsesmyndigheden.
  • Offentlige tilskud og ydelser

Alt dette hjælper vores bedemand også med og sørger samtidig også for kontakterne til alle de forskellige instanser.

Samtalen om, hvordan disse opgaver håndteres, kan foregå på vores kontor i Hjørring eller i jeres hjem.

Kontakt os og få en hjælpende hånd

Ønsker du at få vores hjælp ved dødsfald, så er du meget velkommen til at kontakte os i dag. Vi sørger for, at du får hjælp til alt det, du har brug for.

Kontaktinformationer

Houen & Hyldgaard

Begravelsesforretning​

​CVR-nr:35250905

Fuglsigvej 50, ​9800 Hjørring​

Sociale medier